TEXT & TRÅD WORKSHOP TILMELDING TIL D.3.5 og D.17.5 2025
TEXT & TRÅD et fælleskabt værk om mad.
BRUG KODEN Z39MN9 når du tjekker ud og det er GRATIS!
Det er GRATIS at deltage i projekt. Når du “køber” en plads her, bliver du samtidig registreret som deltager i projektet og modtager et link til en pdf med vejledning til at deltage i værket.
TEXT & TRÅD
Mad er hverdag, fest, kunst, krop, kærlighed og klima. Det er et grundlæggende behov, der forbinder os på tværs af alle forskelligheder. Projektet ”Text & Tråd – et fællesværk om mad” giver dig mulighed for sammen med andre at brodere dine tanker om mad og bidrage med dit personlige statement, dine overvejelser eller dine tanker om mad, og hvad mad betyder for dig.
Ideen til projektet udspringer af vores fascination af mad som kultur og personlig og fællesskabsbærende betydning, og af muligheden for at tage broderiets gamle traditioner med ind i en moderne kontekst. En kontekst, hvor broderi som medie kan danne bro imellem vores tanker om mad og det gamle håndværk.
Hvordan foregår det?
Du kan både deltage på vores workshops d.3.5 og d. 17.5 eller du kan deltage hjemmefra. Projektet er gratis og for alle, så du behøver ikke at være bosiddende i Odsherred for at deltage i fællesværket.
Workshops Tid: 3. og 17. maj kl. 13-16.
Mødested: Gården foran Kunstnerfløjen
Annebergparken 35, 4500 Nykøbing Sj.
Hvad skal jeg medbringe?
Hvis du deltager i workshopsne, skal du kun medbringe en hvid stofserviet.
Hvis du deltager hjemmefra, skal du også selv finde en hvid stofserviet. Du kan få tilsendt garn ved at overføre 29 kr. til porto på mobil 808235 (Karen Marie Dehn), samt sende en mail med adresse på [email protected]
Deadline for aflevering af din færdigbroderet serviet er senest d.31.05 2025.
Når alle servietter er indleveret, bliver de samlet til et værk - en kæmpedug, der bliver lagt på et langbord i Anneberg Kulturpark.